en meget inspirerende mand

En af de mest fantastiske bøger jeg nogensinde har læst, er skrevet af nordmanden Tomas Espedal. Den hedder "Gå eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv". Jeg faldt i dag over et interview med ham, og tænkte, at jeg lige ville smække det op her, hvis nogen skulle være interesserede i ham og den måde han lever på. Interviewet blev lavet i forbindelse med selvsamme bog. Her er et par udpluk: 


»Jeg har et gammelt hus, det ligger på en ø ud for Bergen. Det er der, jeg skriver. Men jeg har ikke et sted, som jeg vil kalde mit hjem. Det er egentlig skammeligt, for nu er jeg blevet 46 år, og i den alder burde man nok få sig et hjem, men for mig repræsenterer begrebet hjem noget meget krævende, og jeg har aldrig kunnet forlige mig med tanken. Når man vandrer, handler det omvendt om nogle helt basale ting: om et sted at sove, om noget at spise ...«

»De første dage i København boede jeg på Hotel Opera, det var forlaget, der betalte. Det er et fint hotel med engelske møbler og en god seng, men jeg havde slet ingen følelser for det værelse. Jeg misunder en mand som Jørgen Leth, der har sans for luksus. For mig er luksus helt uinteressant.«

»Nej, nej, jeg er ikke asket, ikke på den måde. Der er ingen religiøse eller metafysiske understrømme i mine vandreture. Det er ikke pilgrimsvandringer, jeg foretager. Slet ikke. Jeg holder bare af den enkelhed og den frihed, som jeg talte om før. Det er det, der er sagen for mig.«

»Folk tror, jeg er skør, når jeg siger, at det ikke interesserer mig at sælge bøger, men det er virkelig sandt. Jeg vil gerne skrive gode bøger, men om der er 1.000 mennesker, der læser dem, eller om der er 10.000, det er mig helt ligegyldigt. Det betyder jo ingenting for kvaliteten af det, jeg har skrevet, hvor mange der læser det. Jeg får nogle penge alligevel. Det rækker.«

No comments:

Post a Comment