min pinligt ædru holdning til Bloggers Delight-initiativet

Det er blevet for kedeligt. Noget af det jeg elsker ved forskellige blogs, er de forskellige udtryk. Ja - selvfølgelig overfører bloggerne deres "blogge-stil" til den nye platform, men det er nu pludseligt i rammer som fremstår kedelige, når diversiteten imellem layoutene er så begrænsede. Og ryger noget af stilen så ikke? Jeg tror ikke, at jeg er den eneste som kunne mangle Shopaholic Sisters' tyrkise nuancer, Pagik's fine citat fra Madsens ÆØÅ, Sidsel og Lasse's linkliste og Modemedmere og Gina Jaquelines forfriskende layouts. Jeg kunne blive ved. Det er altså, i mine øjne, bestemt ikke det samme længere :-) 
Jeg kan huske, da jeg begyndte at gå på opdagelse i nettets (nærmest) uendelige blogland. Det hele var så overvældende og interessant! Man vidste aldrig hvornår man opdagede en ny ynglingsblog, eller hvor man skulle være så heldig at finde den henne. Man blev mere eller mindre tilfældigt ført rundt i et inspirerende land. Med Bloggers Delight er det simpelthen blevet for nemt. 

Jeg mener, at man ved at få så meget serveret på et fad, er chancen for at man kigger i køleskabet meget lille.... og det er altså godt nok en skam. For der er altså stadig mange hyggelige og stemningsfuldte små hjem derude. Det er min hovedpointe.  

5 comments:

  1. Jeg er helt enig. Jeg kan godt forstå, at det må virke fristende at melde sig under fanerne, men det ER bare lidt mere kedeligt. Det er selvfølgelig nemt nok for mig at sige, jeg har 25 faste læsere og ikke femhundrede, men stadigvæk.

    Den bedste måde at opdage blogs på for mig er også at gå på opdagelse i folks linklister. :)

    ReplyDelete
  2. Præcis, Tine! :-D Det er dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste.

    ReplyDelete
  3. Kunne ikke have beskrevet det bedre selv - enig! Min veninde grinede en del over min selvlavede photoshop header - den er måske ikke professionel, men den er ihverfald personlig og findes kun på min blog!:D

    ReplyDelete
  4. Hej Piger.

    Det er slet ikke for at argumentere imod, men jeg vil blot sige til Sidsel at vi altså allesammen selv laver vores header, der sidder ikke en professionel og gør det for os:) Bare så vi har det på plads. Hav en dejlig dag :)

    www.miconfesion.dk

    ReplyDelete
  5. Hej,

    Jeg kan godt se at det er fristende at fremstille Bloggers Delight som den onde stygge part, der ensretter bloggerne, men sandheden er den, at bloggerne har næsten helt fri hænder mht. layout, header, linklister etc. Det eneste vi kræver herindefra er at der skal være plads til vores banner, som har en vist størrelse og skal være bestemte steder - Bannerformaterne og annonceringen er lidt ideen med BD, så ja, det er det vi kræver herindefra.

    Har du iøvrigt overvejet hvor meget uafhæginge blog på wordpress.com og blogger.com OGSÅ er virkelig ensrettet? Igen har wordpress og google nogle krav til, hvad der ikke kan og kan være på en blog. Før vores BD-bloggere skiftede til platformen, lignede de allesammen i bund og grund hinanden - Det gør blogs.

    Så ensretningsproblematikken, er vi bestemt ikke enige i.

    BD er i øvrigt ikke kun for modeblogs, men for alle slags blogs, vi har planer om, at dele lækre blogs op i segmenter - Tjek evt. blogg.se for inspiration.

    Men fedt at du har taget stilling og fedt at du gør det på en så konstruktiv måde.

    DBH,
    Kia,
    Bloggers Delight

    ReplyDelete